Snart specialister i natur medicin :-)

Saa gik endnu en uge....vildt saa hurtigt tiden gaar - Nu er den forste maaned gaaet og vi ved ikke rigtigt hvad den er gaaet med.
Men den sidste uge paa projektet har vendt alle vores folelser i os... da vi pludselig fandt ud af at vi skal testes i natur medicin inden vi tager afsted og hvis vi ikke kan det godt nok vil Lalitamma, Kullayamma og Leksmi Davi blive trukket i lon ( det er forresten de damer der leder medicin afdelingen og som saetter os i arbejde). Hvilket er ret rystende...... taenk hvis det var en dansk folkeskole, hvor eleverne ikke gjorde det godt nok til eksamen og laerene saa blev trukket i lon - sikken et ramaskrig der ville blive, men hernede finder befolkningen sig bare i det uden at kaempe.

Vores arbejds tempo er efterhaanden ved at tilpasse sig de lokale.... saa det at vande drumstick planter kan med lethed tage op til to timer og naar man skal sende en pakke saa skal den forst pakkes ind i bobelplast og herefter i stof som skal sys sammen..... ja det tog 1 1/2 time at pakke tre pakker :-)

Vi har i den sidste uge lavet Neem piller - hvilket er torrede neem blade, der er knust til fint pulver og herefter fyldt i piller. De afhjaelper forstoppelse og haard mave. Og vi har ogsaa fremstillet drumstick tonic, der afhjaelper lav blodprocent, nat blindhed og general svaghed. Tonicen bliver fremstillet af drumstick blade, jaggery, aloe vera juice og lidt forskellige krydderier..... det er et af SST's helt store projekter - jeg tror nok vi skal rundt og uddele det, til de respektive kvinder, i begyndelsen af juli.

Vi oplever ogsaa mange triste ting hernede. Torsdag aften var vi med ude til et lille foredrag om kvinders rettigheder og vigtigheden af at bornene faar en uddannelse.Vi modte 4 born hvor den enes mor var blevet gift igen og hvade forladt sin datter for at flytte ind hos den nye mand og hans familie i Bangalore, og nej hun kunne ikke tage sin datter med ind i det nye aegteskab. De tre andre piger havde alle mistet deres modre og deres faedre kan ikke faa noget arbejde... saa pigerne bliver nod til at stoppe deres skolegang for at tjene lidt penge, saa der kan komme mad paa bordet. Det er iovrigt ogsaa meget normalt at pigerne bliver ludere for at tjene penge......og her taler vi om piger helt ned til 8-9 aar.

I vores lokale by Penukonda er der festival - vi var derinden torsdag eftermiddag og se det kaempe kraemmermarkede, der er der den naeste mdr. Festivalen begyndte i sidste ugen med tivoli og det hele, men der maatte vi ikke tage derind, for efter sigende gaar det ret vildt for sig naar de unge troende muslimske maend fejre denne (det er vidst en slags pilgrim - tror jeg nok).

Jeg ved ikke hvornaar jeg kommer til internet igen - for naeste weekende skal vi saelge saeber i Bangalore og til bryllup paa naeste onsdag... saa maaske der gaar 14 dage.

Bare saadan en uge i Indien

For lige at folge op paa det sidste jeg skrev... saa har jeg faaet det meget bedre.... mider har jeg faaet ud af systemet ved at drukne dem i en masse vand og piller :-) Saa ikke mere sygdom til mig tak.... det er for kedeligt at ligge inde i sengen naar alle andre er ude og "lege".

Vi er kommet igang med arbejdet pa farmen - onsdag begyndet for Shannon og Mette (jeg laa stadigvaek i sengen) men en god omgang have/mark arbejde - de luger ukrudt med redskaber som man brugte i Danmark for 200 aar siden!!!! det er haardt arbejde. Herefter skal planterne jo vandes..... (for vi opholder os det sted i Indien hvor der gennemsnitligt falder mindst regn) det sker med plastik krukker, der slaebes frem og tilbage fra vandhanen. Saadan gik hele onsdagen saa det var to traette og opgivende piger der kom tilbage paa vaerlset.... de gad bare ikke blive paa det her sted hvis det skulle vaere saadan hverdag fra 9 - 17.30.... men vi blev enige om at give det en chance for det er et meget fint sted ellers.
Projektet drives at mor og datter (small og big madam) big madam er god nok og kommer med indput til hvad der kunne vaere spaendende for os, men small madam har vendt noget fra at vaere sod og rar til at vaere en strid jaloux kaelling..... vi har langt om laenge fundet ud af hvad det handler om..... hun foler sig overgaaet af os hvide piger fordi vi er saa selvstaendige og normalt klare os selv. Det skal saa lige siges at hun stadigvaek bor sammen med sin mor og er i ovrigt 35 aar..... saa maaske hun bare skulleflytte og faa sit eget liv et andet sted.

Ellers har det vaeret Mettes fodselsdag .... saa SST havde kobt en stor og fin kage til hende som hun blev meget overrasket over. Samme aften hoestede i aloe vera og lavede juice af det..... det bliver sendere delt ud i byerne til de kvinder og born der har lav blodprocent , for herigennem at give dem et bedre immunforsvar.... ja det er sgu nogle fantastiske ideer det projekt staar bag.
Derudover har vi fremstillet en olie (tror nok den hedder Nan) den kan bruges til alle typer hudproblemer.
Idag er det sondag... vores eneste fridag, saa vi er taget til Pattapurthi for at hygge os ;-) Vi har spist morgenmad paa et tysk bageri - mums pandekage og brod (alle andre dage spiser vi jo ris med chili til morgenmad saa vi saetter stor pris paa "normal mad") og satser paa at finder en vesterlands frokost.
Byen er iovrigt noget speciel...... det kan naesten ikke beskrives.... det er lidt som at komme ind i en blanding af Las Vagas og Disney land..... alt er pink og eventyragtigt. Byens ressourser kommer fra en mand Sari Barbar som er deres helt store idol...... en slags messias ..... saa her er mega mange indvandre (hvide mennesker:-)) der er bosat her.

Tamil Nadu tur/retur... velkommen til Penukonda, men nu med mider i maven.

Puha hvor skal jeg begynde denne gang.... der er sket ret meget siden jeg sidst var i naerheden af en internet forbindelse.
For snart to uger siden blev vi kort til Tamil Nadu...... 14 timer paa en meget daarlig indisk landevej er lang tid, saa det var med glaede at vi kunne stige ud af bilen, men der kom chokket saa........ vi var midt ude i orkenen... der var ikke andet end bjerge og sand, ja og saa selvfolgelig de huse hvor eleverne boede og hvor vi skulle bo... der stod saa tre piger noget overrasket over hvor vi skulle opholde os de naeste 8 uger. Men efter lidt mad gik vi i seng med haabet om at det nok skulle blive bedre naeste dag.
Men nej det gjorde det ikke..... det indiske system tillader bestemt ikke at nogle faar stress, saa vi ventede 3 timer paa vores vaert (Tamil) for derefter at sidde 2 timer i en bil..... det er skort. Men vi blevt da endeligt koert til et hindu tempel hvor vi blev velsignet af en elefant (ja den bor inde i templet) :-) fantastisk.
Men dagene gik og Shannon blev syg saa vi maatte bruge en nat paa hospitalet og naeste morgen blev Mette ogsaa syg.... saa en massse sprojter til dem (men de har det begge godt nu).
Weekenden gik og mandag morgen skulle vi undervise i engelsk...... det er jo ikke et vi er taget herned for, men de blev ved med at sige at det var det vi skulle lave dernede..... saa det maatte jo proves (men uden succes). Panikke begyndte at brede sig for vi ville ikke overleve der i 8 uger.... mette og jeg var ved at planlaegge at smutte fra stedet, men vi blev hjulpet naeste morgen, da der var fundet et andet projekt til os. Saa os paa bussen tilbage til Bangolore (jep 14 timer den anden vej) og saa videre til Penukonda hvor vi nu er paa et kvinde projekt der hedder SST. De hjaelper kastelose kvinder og deres born, med medicin, vand, retshjaelp osv.... et fantastisk projekt ..... men heller ikke her har vi saa meget at lave. Vi haaber paa at naeste uge skal vi lave natur medicin og efterfolgende uddele det i de smaa byer.
Men jeg haaber det kommer til at blive bedre.... har naermest vaeret syg siden jeg kom hertil..... har faaet mider i maven.... saa ikke noget under at jeg kan sove 20 timer i dognet...... jeg har ikke optaget noget mad i 10 dage :-(

Vanacom (hej paa Tamil) - Fanget i i larmende biler og voldsomme maengder af trafik.

Saa er Indien indtaget ...... heldigvis gik alt som det skulle paa rejsen, vores baggage var med hele vejen til Indien og vores to vaerter hentede os i lufthavnen. Mette og jeg var helt varme om hjertet da vi saa et lille skilt med vores navne.... saa skulle vi ikke alene ud i den store by midt om natten.
Foerste nat i Bangalore var noget larmende .... men nu sover vi bare fra stoejen.
Vores to vaerter koerer os rundt hele tiden.... lige hvor vi vil hen, saa vi har vaeret ude og se et meget fantastisk halla krisna tempel, og en mega brotanisk have (kbh - kan ikke sammenlignes) hvor der lever aber samt en masse forskellige steder i byen hvor de respektive indkoeb kan goeres. Vi er dem dybt taknemmelige for det, da det er med livet som indsats at faertes i Bangalores gader...... de koerer med hovedet under armen, bruger hornet og haaber paa det bedste...... der er kun et at goere for os...... at lukke oejnene og haabe paa at det gaar godt.
Personligt glaeder jeg mig meget til at komme ud af denne by...... jeg faar stress af de lorte biler/ motorcykler... mit hjerte sidder konstant oppe i halsen (men son en troest siger de, at der kun sker meget faa ulykker).
Planen er pt at vi forlader Bangalore onsdag morgen omkring kl 5 og koerer de 14 timer det tager til Tamil Nadu (vi skal bo i en by helt nede i syd.... men kan ikke huske navenet pt). Men foerst skal tirsdag overstaaes..... den skal bruges i zoo hvor vi kan ridde paa elefanter..... jeg glaeder mig som et lille barn.
Ellers er modt oppe - selv om vi ikke faar de ting vi bliver lovet .... (de forsoeger dog at give os en masse andre oplevelser).
Vi er blevet oplyst at der ikke er nogle internet cafe der hvor vi skal bo, men planen er at vi hver weeekend tager ud paa forskellige turer og der maa der vaere mulighed for at komme paa nettet.
Og saa er monsunen ikke bare sjov og ballade.... det er serieos regn, efter bare 2 min udenfor er vi gennemvaade, saa derfor er den nu indkoebt paraplyer... for vores egen skyld skal vi have dem paa os konstant foa man ved aldrig hvornaar regnen kommer.