Lisbeth i Indien

Sidste uge i Mcleod Ganj

2008-08-18T00:36:00.000-07:00

Vi har nu brugt en uge paa at lege rigtige turister..... Paa rundturen til Jaipur saa vi City Palace hvor maharajaen bor, astrologi stedet og saa var vi ude og se Amber fort. Fortet ligger lidt oppe saa den mest bekvaemmelige vej derop var paa elefantryg.... saa min drom om at rie paa elefant paa denne tur er nu gaaet i opfyldelse.
Da vi kom til Agra saa vi det fantastiske Taj mahal.... hold da helt op det er smukt..... magen til imponerende bygningsvaerk skal man lede lange efter. Taenk at en mand kan elske sin kone saa hojt at han lod en saa imponerende gravsted bygge til hende.

Men vel tilbage i Delhi troede vi at vi skulle med bussen til Mcleod Ganj, men nej....... de have lige glemt at det var deres uafhaengigheds dag saa der korte ikke nogle busser derop. Saa vi fik en overnatning i Delhi fra fredag til lordag hvor vi var ude og se Lotus templet inden vores bus korte til Mcloed Ganj.

12 timer senere ankom vi noget omme i bagen..... for det var ikke en konfortabel bus, men noget der mest af alt mindede om den normale standart i Indien (altsaa daarlig). Men men intet er saa galt at det ikke er godt for noget for nu er vi det mest fantastiske sted i Indien..... her er gront saa langt ojet raekker, naesten ingen biler saa luften foles helt ren og saa er her bare stille. Lige havd man har brug for naar man har leget turist en uge :-)

Den naeste uge skal vi bruge paa at slappe af og nyde livet. Saa har vi fundet et yoga center hvor vi skal have to timer dagligt.
Sondag aften korer bussen (forhaabentlig en beder end den vi kom herop med) tilbage til Delhi, hvor vi ankommer mandag morgen. Planen er saa at den staar paa shopping mandag og tirsdag inden vi bliver afleveret i lufthavnen kl 21 for at flyve hjem.

Idag Delhi - imorgen Jaipur

2008-08-11T05:48:00.001-07:00

Den sidste tid paa ayuveda centret floj afsted - og nu to kg lettere...... he he ja det kan man faktisk godt smide naar man faar en lille magisk pille, der kan fjerne gammelt ..... ja rent ud sagt lort fra mine tarme, sidder vi i Delhi.

Turen hertil var... lad os kalde det spaendene - pga af voldsom regn, vild storm og traeer der var vaelter ned over vejen gjorde det turen til lufthavnen 1 time laengere..... saa da klokken var 15.05 (vores fly var kl 15.30) og vi kastede os mod tjek-in skranken.... var det med ordene vi lukker nu saa i er heldige :-) Glade... ja det tror jeg nok vi var. Men ellers gik turen smertefrit og vi mellemlandede i Mumbai og herfra videre til Delhi.

Forste nat paa et meget dyrt og fint hotel med roomservice (det er vi rygsaek rejsende jo ikke forvent med)..... men det var nu ogsaa kun fordi de snod os... men saadan er det at vaere hvid i dette land.... alle snyder fordi tror vi er rige.

Resten af turen er nu planlagt, med hjaelp fra et turistkontor: idag har vi vaeret ude og se praesident paladset, parlamentet, India Gate og to forskellige tomb (meget fine indiske grave). Imorgen tager vi til Jaipur, herefter til Agra, Dharamsala og saa gaar turen tilbage til Delhi hvor vores fly venter paa at bringe os tilbage til Danmark (det ved jeg at der er nogle der glaeder sig til).

Paa udrensningskur

2008-08-05T04:53:00.000-07:00

Weekenden paa Baga strand floj afsted..... he he med saadan gaar det jo naar man fester om natten og sover hele dagen. Vi moder en masse sjove mennesker, der aller er rygsaek rejsende, som vi deler erfaringer med og faar hele tiden nye ideer til hvor vi kan tage hen i Indien..... men jeg tror nu vi holder os til vores egen plan - herfra videre til Delhi den 10. august.

Men lige her og nu sidder vi paa det skonneste ayuveda center - vi nyder begyndelsen paa vores nye sunde liv ( he he for det har vi vist brug for efter den maengde drinks vi fik i weekenden).
Dagen begynder kl 7 hvor en lille inder mand vaekker os men lidt frisk frugt paa sengen :-) herefter gaar vi ned til inder pigerne der giver os massage i 2 1/2 time...... der afsluttes med et dampbad.
Vi har snakket med laegen og han har saa bestemt hvilken massage former vi skal have, hvilket natur medicin vi skal have og saadan noget. Herefter bliver der serveret morgenmad og saa er det tid til den daglige, foromtalte laege samtale.
Doktorens kur for mig er en masse, der kan faa min mave i bedre form..... saa det haaber vi lykkedes :-) Men for at det skal lykkedes saa er jeg paa udrensningskur..... 30 ml Ghee dag 1, 60 ml Ghee dag 2 og 90 ml Ghee dag 3..... naar ja saa er Ghee forresten smeltet smor - puha det er en sej omgang for mig .... men det virker. Ellers faar jeg en masse massage paa min ryg og fra imorgen skal jeg ogsaa til at skylle naese.

Inden frokost har Mette og jeg privat yoga laerer - en rigtig lille yoga mand.... meget spirituel og i et med sin krop, sjael og univers. Saa spiser vi og resten af dagen gaar med afslapning... men det passer engentlig godt nok for det har ikke lavet andet end at regne i 2 dage nu.

Forresten har jeg fundet svaret paa mit temperament... det er fordi jeg er ild - he he kan det vaere mere simpelt :-) Saa med den viden i haanden er de nu igang med at udforme en kostplan for mig saa jeg kan blive et mere rolgt menneske..... det eneste jeg ved pt er at jeg ikke maa faa chilli, kaffe, citrusfrugt og rodt kod.

Saa begynder det rigtige eventyr

2008-07-30T00:43:00.000-07:00

Endelig slap vi vaek fra vores projekt og humorsyge mennesker :-) dejligt - ud i friheden som vi nyder meget, der er sket saa meget den sidste uges tid - saa mange nye indtryk.

Onsdag eftermiddag forlod vi saa endelig projektet sammen med Maitreyi for, at opleve en aegte Bollywood night i Bangalore.
Da vi var paa vej ud fra projektet var jeg lette og sikker i min sag.... jeg havde overlevet 8 uger uden at se en slange :-) saa med sikkerhed i stemmen lettede jeg mit hjerte til Mette og ovenstaaende omkrig det, men i selv samme ojeblik kom en 2 meter lang, gron cobra slange over vejen... heldigvis sad vi inde i bilen saa den kunne ikke gore os noget, men fuck den var stor og klam og jeg havde kvalme over den resten af dagen :-(

Sikkert i Bangalore var festen for alvor begyndt - folk sang og dansede til lyden af indiske top hit og da musikken sluttede kl 00.00 gik vi ud og spiser middag. Fantastisk koncept - alle var glade, dansede og sang.... godt nok altsammen paa et sprog som vi ikke forstod et ord af - men saa er det godt at man danser paa samme maade her - for det "sprog" kan vi da :-)

Fredag aften skulle vi med nattoget til Goa, men inden da skulle dagen overstaaes - vi havde ingen plander saa vi korte med rund til forskellige fabrikker og lignende hvor Maitreyi hvade arbejde at gore... gab det var kedeligt Vi var b.la. uden i it delen af Bangalore, hvor der 30 min. efter vi var taget derfra sprang den forste bombe kun 1 km fra hvor vi havde vaeret. De efterfolgende 7 bomber maerkede vi heldigvis ikke noget, andet end at byen blev ode og forladt..... paa tv skrev de at byen lukkede ned. Bekymringen meldte sig.... korer vores tog saa overhovedet i aften..... men heldigvis - vi kom godt afsted og lande dagen efter, noget traette at skrigende born og ingen mad i Goa.

Paa stationen ventede Maitreyis kontakt annonce ven (Vishall) paa os, han ville vise os Jog falls og nogle af de mere skjulte strande. Saa forste stop var ved Om strand - helt utroligt smukt (det kan ikke beskrives, men glaed jer til billederne) hvor vi overnattede til naeste morgen hvor turen saa gik til vandfaldet. I lobet af aftenen havde vi dog haft besog i vores hytte..... en rotte havde sneget sig ind og holdt fest... 2 kiks (fra mettes taske), en chokolade (laa paa bordet) og nogle nodder (der var inde i min rygsaek..... saa ja den havde bit et stort hul for at komme ind til dem) havde den konsumeret.... klamt.
Efter 3 timers dodskorsel (denne korslesform er meget hyppig blandt private billister) sondag morgen kom vi endelig frem til Jog falls (som er Indiens naest hojeste vandfald)..... hehe, men det er sgu nitte at have kort saa langt og der saa haenger en stor sky saa man intet kan se - det klarede dog lidt op saa vi fik et glimt at de 3 vandfald. Herefter gik turen tilbage til Goa hvor vi kunne begynde vore laenge ventede frihed/ferie.

Goa er skont - det regner lidt, solen kigger lidt frem, men frem for at er her super gornt og dejligt - fra vores vaerelse ved Baga strand kan vi se og hore vandet.
Tirsdag morgen besogte vi en healer er holder til her.... han gor det gratis og hvis man har lyst ligger man lidt penge til ham. Mette fik healet sit knae og sin tarm, men vi skal forbi igen imorgen for hun er en haard nod at knaekke :-) Der skal han ogsaa kigge paa min ryg ... for den laver stadigvaek lidt ballade.

Paa sondag tager paa yoga og ayurveda ophold - det bliver dejligt med nogle der "behandler" os en hele tiden. Men inden da skal vi nyde god mad, kingfisher ol og dejlige drinks ved stranden den naeste uges tid.

Saa er vi snart paa vej videre mod nye eventyr

2008-07-19T23:38:00.000-07:00

Her i Indien har det bare vaeret sadan en uge der er forsvundet ud i ingenting. Mette og jeg snakkede om hvad der sket i den foregaaenden ugen, men vi kan ikke rigtig komme paa noget - tingene har gaaet sin normale gang med at vande drunstick planter om formiddagen.... eller vente paa at der kom vand (for er der ingen strom saa er der heller ikke noget vand) saa vi kunne vande planterne.
Naar klokken slaar 11 er det tid til en kop kaffe (eller hvad man kan kalde det .... det er en masse maelk, jaggery og lidt kaffe = hvilket giver en meget sod og varm drik). Naar dennne er indtaget luger vi, med numsen i vejret, i aloe vera marken indtil frokosten skal indtages kl 13. Efter frokosten er der tid til et lille hvil inden arbejdet optages igen kl 14...... paa dette tidspunkt skal vi som oftes forberede et eller andet naturmedicin, naar klokken bliver 16 er det tid til endnu en kaffe pause. Om sommeren er det dog en juice pause .... men nu er det altsaa vinter hernede saa vi faar varm kaffe...... hehe ja vinter med 35 grader.
Efter pausen har vi noget de kalder frivillig rengoring..... (Mette og jeg kalder det frivillig tvang....) med det er en slags samfundstjeneste paa farmen...... men jeg ved ikke helt hvormeget det hjaelper samfundet at der bliver gjort rent der. Den ene dag udvandrede jeg i vrede......da en af damerne tog steenalder redskabet ud af min haand fordi jeg ikke gjorde det rigtigt...... seriost..... vi har brugt de sidste 6 uger paa at luge... vi kan godt finde ud af at bruge steenalder tingen. Det er en helt typisk arbejdsdag her i Indien paa SST hvor vi gaar hjem 17.30.

Indimellem spraenges alle rammerne og vi laver noget vildt..... eller saa vildt det nu kan blive paa en farm i Indien :-).... I denne ugen har vi lavet hjemmelavet saebe at cautisk soda, vand, calcium pulver, kokos olie, parafume og farve, men jeg vil ikke anbefale nogle at bruge den for at domme efter hvor odelagte Mettes og mine haender er saa er det ikke rigtig sundt.

Torsdag morgen tog vi til Pattaparthi for at se Sai Babas super bazar, men ov den var lukket fordi det var Guru bla bla..... dag (ja jeg kan ikke huske navnet) saa vi spiste morgenman og tog hjem igen. Bazaren er ikke saa let at besoge - kvinder maa kun komme der om morgenen fra 8-11 og maend fra 17-21.

Og saa kom den laenge ventede monsun... to naetter i traek, med voldsom regn og torden saa jorden er dejlig blod og alle bondernen er igang med at at saette fro i deres marker.

Dagenen er ved at vaere faa her i Andrah Predesh, vi tager tilbage til Bangalore den 23 juni hvor vi skal til Bollywood night, torsdag skal vi have vores endelige evaluering af Mr. D, fredag skal vi til en to aars fodselsdag og saa paa toget kl 21.40 til Goa :-)

Lordag aften med kakelakjagt :-(

2008-07-13T00:16:00.001-07:00

Saa blev det sondag igen..... og vores maver er godt fyldte, for morgenmaden er blevet indtaget paa det tyske bageri i Puttaparti (mums .... bananpandekager med chokolade ja og man kan ogsaa faa noget der minder om rugbrod).

Den sidste uge er gaaet mega hurtigt - Det hele begyndte i sondags da vi korte til Bamgalore for at saelge natursaeber og medicin. Vi havde ikke rigtig hort noget om det her market saa vi iklaedte os vores indiske toj (for saa glor folk ikke helt saa meget paa os), men det viste sig saa at vaere et meget vesterlands et at slagsen saa vi folte os meget daarligt tilpas. Heldigvis havde vi skiftetoj med saa der kom en alm. t-shirt paa saa passede vi lidt bedre ind i maengden. Zinzi som markedet hed kan vel sammenlignes med en slags kvinde messe hvor man kunne kobe toj, saeber, sko, tasker osv. Vi kobte hver en kjole til det forestaaende bryllup og nogle sandaler fra en Goa shop. Da morket begynde at snige sig paa blev stedet omdannet til en cafe med live musik..... men markedet var det stadigvaek.... sindsygt hyggeligt (Mette og jeg fik vores laenge ventede ol).Men pludselig skulle vi hjem.... Maitreyi havde faaet det negative ansigt paa og saa skal man ellers passe paa hvad man siger. ( her skal det saa indskydes at Shannon var kommet til at kysse paa den fyr som Maitreyi har set lidt til paa det sideste - saa det var forstaaeligt at hun var lidt negativ).

Maitreyi er forresten datter af hender der har grundlagt SST, det er hende der koster os en del hovedpine .... for hun er ikke helt let at have med at gore.

Mandag formiddag gik med at sko shoppe i Bangalore, for man kan ikke have vandresandaler paa til et bryllup.... det lykkedes :-) herefter blev vi sat paa bussen tilbage til Penukonda... det var en latterlig tur.... standarten for busser i dette land er desvaerre som man ser det i tv derhjemme...... meget faldefaerdige og larmende saa 4 timer efter har man naesten mistet horelsen og har meget ondt i numsen og ryggen.

Onsdag morgen gik turen saa tilbage til Bangalore for at tage til Nancy og Martins bryllup (ja vi kunne heller ikke forsta hvorfor vi ikke kunne blive derinde). Ifort sari tog vi afsted til kriken.... det er sgu svaert at holde styr paa alt det stof. Det var en joke i kirken... da bruden gik op af kirkegulvet var kirken kun 1/3 fyldt, tre korpiger sang saa falsk og en disko mixerpult stod for musikken. Men cermonien blev gennemfort og da brudeparret gik ud af kirken var den imellem tiden blevet fyldt helt op. Her kaster man ogsaa med ris dog tilsat gurkemaje.

Receptionen begyndte kl 20 og stakkels brudepar... de stod oppe paa den scene i 3 timer hvor folk gik op forbi og trykkede deres haender og onskede tillykke hvorefter man gik ned og fik lidt mad og gik igen. Vi har senere hort at der var 750 mennesker den aften. Det vi forlod receptionen fik vi en pose med en kokosnod (det man i indien udnytter bedts) nogle gronne blade (som hvis man spiste dem ville forbedre fordojelsen) og lidt mund friskere.

Torsdag morgen gik turen saa igen tilbage til Penukonda..... ja vi har kort en del i denn uge. Fredag valgte Shannon at forlade SST for at tage til Hydrebad for at.... og nej hvor er det dejligt for hun har sgu gaaet mig lidt paa nerverne..... hun er alt for Amerikansk til mig..... gys.

Lordag aften fik vi besog af en kaempe kakelak.... og saa gik strommen selvfolgelig, men men man er vel en sej pige :-) saa jeg fik den fanget i et glas og da jeg var igang med at tage den udenfor kom papiret af galsset og kakelakken var paa min haand...... tror seriost man kunne hore mit skrig hjemme i DK for en af dem der bor paa projektet kom lobende og spurgte om vi var okay... og nej det var vi jo ikke for der var en kakelak los igen :-( men har blev vores redningsmand og slog den ihjel saa vi kunne sove roligt.

Den kedeligeste uge i Indien

2008-07-05T04:01:00.000-07:00

Jeg troede jeg kendte betydningen af at lave ingenting.... men nej glem det - det er ikke at lave ingenting naar man bare ligger hjemme paa sofaen og ser fjernsyn en hel dag (det er rent faktisk haardt arbejde i Indien). At lave ingenting vil sige at sidde til et moede i 8 timer og kigge ud i luften fordi alle taler Talegu og man ikke fatter en skid..... det er ingenting - serioest den kedeligeste dag i mit 26 aar lange liv.

Ellers er der ikke saa meget at berette om fra denne kedelige uge..... tiden er gaaet med at vande planter eller vente paa at der kom vand saa vi kunne vande planter og saa faar vi laest en masse boeger.... naar der er strom.... hvilket man heller ikke kan regne med (strom her er som indere.... ikke til at regne med :-) )

Ugens hoejdepunkt var helt klart da vi endelig (efter en lang skattejagt) fik sporet vores laenge ventede pakke fra Mor og Stig (8 1/2 kg kunne da ikke bare blive vaek) vi modtog den paa et fantastisk tidspunkt hvor vores humoer var helt i bund.... vi havde faaet chili ris til morgenmad og tro mig det er ikke fantastisk morgenmad naar man har flammer ud af munden. Saa onsdag blev vendt til noget godt og nu smesker vi os i chokolade og alt muligt andet naar maden bliver for staerk..... og vi skal troste os selv.

Ellers har vi netop vaeret ude og kobe toj/sari (min er lilla og gron - meget fin) til det forestaaende bryllup - saa vi haaber at vores skraedder kan naa at sy bluserne til os inden onsdag. Det er et kristent bryllup, der skal afholdes i Bangalore - det vi indtil videre har hort er at det bliver stort, saa det bliver rigtig spaendende. Det er forresten en af Maitreyi's veninder der skal giftes ( vi har aldrig modt hende, men vi kommer med for at blive vist frem som hvide porcelaens dukker - he he noget de ikke ser saa meget af hernede syd paa)

Den naeste uge kommer forhaabentlig til at blive lidt sjovere.... vi begynder allerede imorgen hvor vi skal til Bangalore for at saelge hjemmelavede saeber - vi overnatter derinde og kommer saa hjem igen mandag hvor den saa staar paa normalt arbejde (vande planter osv.) og saa tager vi tilbage til Bangalore igen onsdag for at deltage i brylluppet. Ugen bliver bare lidt lettere at komme igennem naar man har noget at se frem til.

Det er jo ikke meningen at jeg kun skal vaere negativ.... vi hygger os og har det dejligt hernede - Shannon har besluttet at forlade projektet paa lordag (for at besoge et andet projekt i Hydrabad) og saa modes vi igen i Bangalore for at tage til Mysore og Goa sammen nar vi forlader SST den 23. juni.

Snart specialister i natur medicin :-)

2008-06-28T23:47:00.000-07:00

Saa gik endnu en uge....vildt saa hurtigt tiden gaar - Nu er den forste maaned gaaet og vi ved ikke rigtigt hvad den er gaaet med.
Men den sidste uge paa projektet har vendt alle vores folelser i os... da vi pludselig fandt ud af at vi skal testes i natur medicin inden vi tager afsted og hvis vi ikke kan det godt nok vil Lalitamma, Kullayamma og Leksmi Davi blive trukket i lon ( det er forresten de damer der leder medicin afdelingen og som saetter os i arbejde). Hvilket er ret rystende...... taenk hvis det var en dansk folkeskole, hvor eleverne ikke gjorde det godt nok til eksamen og laerene saa blev trukket i lon - sikken et ramaskrig der ville blive, men hernede finder befolkningen sig bare i det uden at kaempe.

Vores arbejds tempo er efterhaanden ved at tilpasse sig de lokale.... saa det at vande drumstick planter kan med lethed tage op til to timer og naar man skal sende en pakke saa skal den forst pakkes ind i bobelplast og herefter i stof som skal sys sammen..... ja det tog 1 1/2 time at pakke tre pakker :-)

Vi har i den sidste uge lavet Neem piller - hvilket er torrede neem blade, der er knust til fint pulver og herefter fyldt i piller. De afhjaelper forstoppelse og haard mave. Og vi har ogsaa fremstillet drumstick tonic, der afhjaelper lav blodprocent, nat blindhed og general svaghed. Tonicen bliver fremstillet af drumstick blade, jaggery, aloe vera juice og lidt forskellige krydderier..... det er et af SST's helt store projekter - jeg tror nok vi skal rundt og uddele det, til de respektive kvinder, i begyndelsen af juli.

Vi oplever ogsaa mange triste ting hernede. Torsdag aften var vi med ude til et lille foredrag om kvinders rettigheder og vigtigheden af at bornene faar en uddannelse.Vi modte 4 born hvor den enes mor var blevet gift igen og hvade forladt sin datter for at flytte ind hos den nye mand og hans familie i Bangalore, og nej hun kunne ikke tage sin datter med ind i det nye aegteskab. De tre andre piger havde alle mistet deres modre og deres faedre kan ikke faa noget arbejde... saa pigerne bliver nod til at stoppe deres skolegang for at tjene lidt penge, saa der kan komme mad paa bordet. Det er iovrigt ogsaa meget normalt at pigerne bliver ludere for at tjene penge......og her taler vi om piger helt ned til 8-9 aar.

I vores lokale by Penukonda er der festival - vi var derinden torsdag eftermiddag og se det kaempe kraemmermarkede, der er der den naeste mdr. Festivalen begyndte i sidste ugen med tivoli og det hele, men der maatte vi ikke tage derind, for efter sigende gaar det ret vildt for sig naar de unge troende muslimske maend fejre denne (det er vidst en slags pilgrim - tror jeg nok).

Jeg ved ikke hvornaar jeg kommer til internet igen - for naeste weekende skal vi saelge saeber i Bangalore og til bryllup paa naeste onsdag... saa maaske der gaar 14 dage.

Bare saadan en uge i Indien

2008-06-22T00:18:00.000-07:00

For lige at folge op paa det sidste jeg skrev... saa har jeg faaet det meget bedre.... mider har jeg faaet ud af systemet ved at drukne dem i en masse vand og piller :-) Saa ikke mere sygdom til mig tak.... det er for kedeligt at ligge inde i sengen naar alle andre er ude og "lege".

Vi er kommet igang med arbejdet pa farmen - onsdag begyndet for Shannon og Mette (jeg laa stadigvaek i sengen) men en god omgang have/mark arbejde - de luger ukrudt med redskaber som man brugte i Danmark for 200 aar siden!!!! det er haardt arbejde. Herefter skal planterne jo vandes..... (for vi opholder os det sted i Indien hvor der gennemsnitligt falder mindst regn) det sker med plastik krukker, der slaebes frem og tilbage fra vandhanen. Saadan gik hele onsdagen saa det var to traette og opgivende piger der kom tilbage paa vaerlset.... de gad bare ikke blive paa det her sted hvis det skulle vaere saadan hverdag fra 9 - 17.30.... men vi blev enige om at give det en chance for det er et meget fint sted ellers.
Projektet drives at mor og datter (small og big madam) big madam er god nok og kommer med indput til hvad der kunne vaere spaendende for os, men small madam har vendt noget fra at vaere sod og rar til at vaere en strid jaloux kaelling..... vi har langt om laenge fundet ud af hvad det handler om..... hun foler sig overgaaet af os hvide piger fordi vi er saa selvstaendige og normalt klare os selv. Det skal saa lige siges at hun stadigvaek bor sammen med sin mor og er i ovrigt 35 aar..... saa maaske hun bare skulleflytte og faa sit eget liv et andet sted.

Ellers har det vaeret Mettes fodselsdag .... saa SST havde kobt en stor og fin kage til hende som hun blev meget overrasket over. Samme aften hoestede i aloe vera og lavede juice af det..... det bliver sendere delt ud i byerne til de kvinder og born der har lav blodprocent , for herigennem at give dem et bedre immunforsvar.... ja det er sgu nogle fantastiske ideer det projekt staar bag.
Derudover har vi fremstillet en olie (tror nok den hedder Nan) den kan bruges til alle typer hudproblemer.
Idag er det sondag... vores eneste fridag, saa vi er taget til Pattapurthi for at hygge os ;-) Vi har spist morgenmad paa et tysk bageri - mums pandekage og brod (alle andre dage spiser vi jo ris med chili til morgenmad saa vi saetter stor pris paa "normal mad") og satser paa at finder en vesterlands frokost.
Byen er iovrigt noget speciel...... det kan naesten ikke beskrives.... det er lidt som at komme ind i en blanding af Las Vagas og Disney land..... alt er pink og eventyragtigt. Byens ressourser kommer fra en mand Sari Barbar som er deres helt store idol...... en slags messias ..... saa her er mega mange indvandre (hvide mennesker:-)) der er bosat her.

Tamil Nadu tur/retur... velkommen til Penukonda, men nu med mider i maven.

2008-06-17T07:09:00.000-07:00

Puha hvor skal jeg begynde denne gang.... der er sket ret meget siden jeg sidst var i naerheden af en internet forbindelse.
For snart to uger siden blev vi kort til Tamil Nadu...... 14 timer paa en meget daarlig indisk landevej er lang tid, saa det var med glaede at vi kunne stige ud af bilen, men der kom chokket saa........ vi var midt ude i orkenen... der var ikke andet end bjerge og sand, ja og saa selvfolgelig de huse hvor eleverne boede og hvor vi skulle bo... der stod saa tre piger noget overrasket over hvor vi skulle opholde os de naeste 8 uger. Men efter lidt mad gik vi i seng med haabet om at det nok skulle blive bedre naeste dag.
Men nej det gjorde det ikke..... det indiske system tillader bestemt ikke at nogle faar stress, saa vi ventede 3 timer paa vores vaert (Tamil) for derefter at sidde 2 timer i en bil..... det er skort. Men vi blevt da endeligt koert til et hindu tempel hvor vi blev velsignet af en elefant (ja den bor inde i templet) :-) fantastisk.
Men dagene gik og Shannon blev syg saa vi maatte bruge en nat paa hospitalet og naeste morgen blev Mette ogsaa syg.... saa en massse sprojter til dem (men de har det begge godt nu).
Weekenden gik og mandag morgen skulle vi undervise i engelsk...... det er jo ikke et vi er taget herned for, men de blev ved med at sige at det var det vi skulle lave dernede..... saa det maatte jo proves (men uden succes). Panikke begyndte at brede sig for vi ville ikke overleve der i 8 uger.... mette og jeg var ved at planlaegge at smutte fra stedet, men vi blev hjulpet naeste morgen, da der var fundet et andet projekt til os. Saa os paa bussen tilbage til Bangolore (jep 14 timer den anden vej) og saa videre til Penukonda hvor vi nu er paa et kvinde projekt der hedder SST. De hjaelper kastelose kvinder og deres born, med medicin, vand, retshjaelp osv.... et fantastisk projekt ..... men heller ikke her har vi saa meget at lave. Vi haaber paa at naeste uge skal vi lave natur medicin og efterfolgende uddele det i de smaa byer.
Men jeg haaber det kommer til at blive bedre.... har naermest vaeret syg siden jeg kom hertil..... har faaet mider i maven.... saa ikke noget under at jeg kan sove 20 timer i dognet...... jeg har ikke optaget noget mad i 10 dage :-(

Vanacom (hej paa Tamil) - Fanget i i larmende biler og voldsomme maengder af trafik.

2008-06-02T05:41:00.000-07:00

Saa er Indien indtaget ...... heldigvis gik alt som det skulle paa rejsen, vores baggage var med hele vejen til Indien og vores to vaerter hentede os i lufthavnen. Mette og jeg var helt varme om hjertet da vi saa et lille skilt med vores navne.... saa skulle vi ikke alene ud i den store by midt om natten.
Foerste nat i Bangalore var noget larmende .... men nu sover vi bare fra stoejen.
Vores to vaerter koerer os rundt hele tiden.... lige hvor vi vil hen, saa vi har vaeret ude og se et meget fantastisk halla krisna tempel, og en mega brotanisk have (kbh - kan ikke sammenlignes) hvor der lever aber samt en masse forskellige steder i byen hvor de respektive indkoeb kan goeres. Vi er dem dybt taknemmelige for det, da det er med livet som indsats at faertes i Bangalores gader...... de koerer med hovedet under armen, bruger hornet og haaber paa det bedste...... der er kun et at goere for os...... at lukke oejnene og haabe paa at det gaar godt.
Personligt glaeder jeg mig meget til at komme ud af denne by...... jeg faar stress af de lorte biler/ motorcykler... mit hjerte sidder konstant oppe i halsen (men son en troest siger de, at der kun sker meget faa ulykker).
Planen er pt at vi forlader Bangalore onsdag morgen omkring kl 5 og koerer de 14 timer det tager til Tamil Nadu (vi skal bo i en by helt nede i syd.... men kan ikke huske navenet pt). Men foerst skal tirsdag overstaaes..... den skal bruges i zoo hvor vi kan ridde paa elefanter..... jeg glaeder mig som et lille barn.
Ellers er modt oppe - selv om vi ikke faar de ting vi bliver lovet .... (de forsoeger dog at give os en masse andre oplevelser).
Vi er blevet oplyst at der ikke er nogle internet cafe der hvor vi skal bo, men planen er at vi hver weeekend tager ud paa forskellige turer og der maa der vaere mulighed for at komme paa nettet.
Og saa er monsunen ikke bare sjov og ballade.... det er serieos regn, efter bare 2 min udenfor er vi gennemvaade, saa derfor er den nu indkoebt paraplyer... for vores egen skyld skal vi have dem paa os konstant foa man ved aldrig hvornaar regnen kommer.

Så er forberedelserne igang

2008-05-14T12:53:00.000-07:00

Så er der ved at være 14 dag til Mette og Jeg tager på eventyr til Indien. De sidste praktiske ting er ved at falde på plads og sommerfuglene er begyndt at baske med vingerne :-) det er en fantastisk fornemmelse.

Så håber vi bare at Indien er klar til at modtage os den 30. maj, for vi er klare til alle Indiens mange ansigter.