tirsdag den 17. juni 2008

Tamil Nadu tur/retur... velkommen til Penukonda, men nu med mider i maven.

Puha hvor skal jeg begynde denne gang.... der er sket ret meget siden jeg sidst var i naerheden af en internet forbindelse.
For snart to uger siden blev vi kort til Tamil Nadu...... 14 timer paa en meget daarlig indisk landevej er lang tid, saa det var med glaede at vi kunne stige ud af bilen, men der kom chokket saa........ vi var midt ude i orkenen... der var ikke andet end bjerge og sand, ja og saa selvfolgelig de huse hvor eleverne boede og hvor vi skulle bo... der stod saa tre piger noget overrasket over hvor vi skulle opholde os de naeste 8 uger. Men efter lidt mad gik vi i seng med haabet om at det nok skulle blive bedre naeste dag.
Men nej det gjorde det ikke..... det indiske system tillader bestemt ikke at nogle faar stress, saa vi ventede 3 timer paa vores vaert (Tamil) for derefter at sidde 2 timer i en bil..... det er skort. Men vi blevt da endeligt koert til et hindu tempel hvor vi blev velsignet af en elefant (ja den bor inde i templet) :-) fantastisk.
Men dagene gik og Shannon blev syg saa vi maatte bruge en nat paa hospitalet og naeste morgen blev Mette ogsaa syg.... saa en massse sprojter til dem (men de har det begge godt nu).
Weekenden gik og mandag morgen skulle vi undervise i engelsk...... det er jo ikke et vi er taget herned for, men de blev ved med at sige at det var det vi skulle lave dernede..... saa det maatte jo proves (men uden succes). Panikke begyndte at brede sig for vi ville ikke overleve der i 8 uger.... mette og jeg var ved at planlaegge at smutte fra stedet, men vi blev hjulpet naeste morgen, da der var fundet et andet projekt til os. Saa os paa bussen tilbage til Bangolore (jep 14 timer den anden vej) og saa videre til Penukonda hvor vi nu er paa et kvinde projekt der hedder SST. De hjaelper kastelose kvinder og deres born, med medicin, vand, retshjaelp osv.... et fantastisk projekt ..... men heller ikke her har vi saa meget at lave. Vi haaber paa at naeste uge skal vi lave natur medicin og efterfolgende uddele det i de smaa byer.
Men jeg haaber det kommer til at blive bedre.... har naermest vaeret syg siden jeg kom hertil..... har faaet mider i maven.... saa ikke noget under at jeg kan sove 20 timer i dognet...... jeg har ikke optaget noget mad i 10 dage :-(

Ingen kommentarer: